Ni klubber har indtil videre vundet det danske mesterskab i kvindernes bedste fodboldrække, A-Liga. Her kan du se, hvem der har vundet mesterskabet flest gange.
9. FC Nordsjælland
FC Nordsjælland har vundet det danske mesterskab en enkelt gang. Det skete i 2024.
8. OB
Odense Boldklub har formået at vinde Danmarksmesterskabet to gange for kvinder. Det skete i 2000 samt 2001.
7. BK Femina
Boldklubben Femina indtager syvendepladsen, idet de har vundet det danske mesterskab tre gange. Det skete helt tilbage i 1975, 1977 samt 1980.
6. HB Køge
HB Køge har løftet mesterskabspokalen tre gange ligeledes. Hattricket fandt sted tre år i træk, nemlig i 2021, 2022 samt 2023.
5. Ribe BK
Ribe Boldklub kan prale med at have vundet mesterskabet fem gange i historien. Det skete i liga-debutåret 1973, 1974, 1976, 1978 plus 1979.
4. B 1909
B 1909 har ligeledes sikret sig mesterskabet fem gange i den danske fodboldhistorie. De kunne juble over at hjemtage trofæet i 1981, 1983, 1985, 1992 og i 1993.
3. HEI Aarhus
På tredjepladsen tager vi noget af et spring. Her har HEI Aarhus nemlig formået at vinde mesterskabet hele ti gange. Første gang skete det i 1982, herefter i 1984, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1997 og senest i 1998.
2. Brøndby IF
Brøndby IF har kunnet juble hele 12 gange over at have vundet det danske mesterskab. Første gang det skete var i 2003. Herefter fulgte flere år i træk med dem som vindere, nemlig i 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2011, 2012, 2013, 2015, 2017 samt i 2019.
1. Fortuna Hjørring
Fortuna Hjørring har ligesom Brøndby IF vundet mesterskabet hele 12 gange. De indtager førstepladsen, fordi de vandt mesterskabet senest. De har formået at vinde guldmedaljerne i først 1994 og derefter i 1995, 1996, 1999, 2002, 2009, 2010, 2014, 2016, 2018, 2020 og senest i 2025.